PAKISTAN × DANMARK

Synagogen i København

Synagogesalen i Krystalgade i København

November 2026 - 13 personer - SYNAGOGEN I KØBENHAVN

BILLEDER ER NEDERST PÅ SIDEN HER

INDBLIK I RELIGION
Vi vil gerne forstå lidt mere om andre religioner og få et lille indblik i, hvad der egentlig sker på de steder, hvor folk samles om deres tro. Derfor tog vi i foråret på tur i Vor Frue Kirke i København, og nu var turen så kommet til Synagogen i Krystalgade. Denne gang var vi 13 af sted med DanPak.

ÅBENT HUS OG CHANUKAMARKED
Her op til Chanuka holdt Synagogen åbent hus med en kort koncert. Vi var inde i selve synagogen i ca. en times tid, og bagefter kom vi ind i Det Jødiske Hus, hvor der var chanukamarked.

Chanuka betyder indvielse på hebraisk og handler om genindvielsen af templet i Jerusalem. Det er den jødiske lysfest, som varer otte dage. Ifølge traditionen var der kun olie til én dag, men lyset brændte i otte. Derfor tænder man et ekstra lys hver aften under højtiden.

HVAD ER EN SYNAGOGE?
Ordet synagoge kommer fra græsk og betyder forsamling. Det giver egentlig meget god mening, for vi fik forklaret, at synagogen også er et sted, hvor man mødes for at lære, være sammen og lave foreningsaktiviteter. Vi talte også om, at en almindelig bygning kan bruges som synagoge. Det er det, man samles om, der giver stedet dets religiøse betydning.

Vi fik også forklaret, at en torarulle er central, når man samles til læsning fra Toraen. Til visse fælles bønner og til den offentlige læsning skal der i ortodoks tradition være mindst ti jødiske mænd, som er religiøst myndige. Det kaldes en minjan. Her er lørdag formiddag den store dag for gudstjenesten, og der kan også være gudstjeneste fredag aften, når shabbat begynder.

HVORDAN FOREGÅR EN PRÆDIKEN?
Her i Krystalgade begynder lørdagens gudstjeneste med bønner på hebraisk. Undervejs tager man torarullen ud af skabet og læser ugens afsnit højt på hebraisk. Når læsningen er færdig, bærer kantoren rullen rundt i synagogen og sætter den tilbage i skabet.

Så kommer selve prædikenen. Her taler rabbineren normalt på dansk. Det kan f.eks. være om, hvad ugens tekst betyder, og hvordan man kan tænke over den i hverdagen. Prædikenen er altså en del af gudstjenesten sammen med bønnerne og læsningen fra Toraen. Læs om gudstjenesten hos Det Jødiske Samfund.

HVORDAN BLIVER ET LOKALE TIL EN SYNAGOGE?
Et almindeligt lokale kan blive til en synagoge, når en jødisk menighed tager det i brug som fast samlingssted for bøn. På hebraisk hedder det beit knesset, som betyder forsamlingshus. Menigheden kan markere åbningen, men der kræves ingen bestemt indvielsesceremoni. De ti mænd, vi hørte om, handler om, hvor mange der skal være til stede til bestemte bønner og læsninger.

Hvis man her i Danmark f.eks. vil bruge et tidligere butikslokale som fast forsamlingslokale, kan ændringen kræve en byggetilladelse fra kommunen. Her ser kommunen blandt andet på, om bygningen egner sig til den nye brug, f.eks. om folk kan komme sikkert ud, hvis der opstår brand. Om synagogen som forsamlingshus og om ændret brug af bygninger.

VI FIK LOV TIL AT ÅBNE EN TORARULLE
Vi kom helt tæt på torarullerne og fik faktisk lov til selv at åbne en. Det kunne vi gøre, fordi den rulle, vi fik vist, ikke var kosher og derfor ikke blev brugt til oplæsning ved gudstjenesten. En torarulle indeholder de fem Mosebøger, skrevet i hånden på pergament. Vi fik at vide, at det kan tage omkring et år at skrive en hel rulle.

Kosher betyder, at noget er egnet eller tilladt efter de jødiske regler. Mange kender ordet fra mad, hvor tanken minder lidt om halal. Her handlede det om, at rullen skal være skrevet efter bestemte regler for at kunne bruges ved gudstjenesten. Når en ny rulle er færdig, kan menigheden fejre, at den bliver taget i brug. Når man læser fra en kosher rulle, undgår man at røre selve pergamentet med fingrene. I stedet kan man følge teksten med en lille pegepind, en yad. Rullerne opbevares i et særligt skab på den side af salen, der vender mod Jerusalem.

TRADITIONER OG GRAVSTEDER
Noget andet vi fik forklaret, var, at et jødisk gravsted efter traditionen er for evigt. Man lader den enkelte grav ligge i fred, så den døde kan blive dér. Vi hørte også, at jødiske menigheder med rødder i forskellige dele af verden har deres egne melodier, udtaler og traditioner. Hebraisk går igen i gudstjenesten, og lokale sprog og skikke kan også sætte deres præg på ceremonierne.

DEN MINDER LIDT OM VOR FRUE KIRKE
Det var sjovt at se synagogen efter vores tur i Vor Frue Kirke, for man kan godt se en lighed i stilen. Synagogen blev bygget til formålet og indviet i 1833. Den blev tegnet af G.F. Hetsch, mens C.F. Hansen tegnede den nuværende Vor Frue Kirke. Begge bygninger har træk fra klassicismen, og synagogen har også inspiration fra oldtidens Egypten.

Hvis man går forbi i Krystalgade, kan man lægge mærke til, at synagogen ligger lidt tilbage fra gaden. Det var faktisk et krav fra myndighederne, da den blev bygget. De ville have, at den fremstod diskret i gadebilledet. Kigger man på gitteret ud mod gaden, kan man tælle 12 søjler. De står for Israels 12 stammer. Læs mere hos Det Jødiske Samfund.

Der er også en historie om torarullerne fra besættelsen. I 1943 blev ti af rullerne fra synagogen gemt i krypten under Trinitatis Kirke ved Rundetårn, så de kunne komme i sikkerhed. Efter befrielsen i 1945 kom de tilbage til synagogen. Det er lidt specielt at tænke på, når man står derinde og ser skabet, hvor rullerne bliver opbevaret. Læs historien hos Dansk Jødisk Museum.

ALT I ALT
Det var en rigtig spændende tur. Vi kom for at få et lille indblik i jødedommen, og så fik vi både en koncert, en tur på marked og lov til at se, hvordan en torarulle egentlig ser ud, når den bliver åbnet. Det var hyggeligt at opleve det sammen med DanPak :-)

← Alle tidligere ture